Brugerdreven innovation på biblioteket

Innovation er "en overordnet betegnelse for fremkomsten af noget nyt, fx et nyt produkt eller en ny proces, på baggrund af udnyttelse og anvendelse af nye ideer eller videnskabelige gennembrud i en praktisk, erhvervsmæssig sammenhæng. Innovation sker ved at kombinere eksisterende, tilgængelig viden på en ny måde og derved skabe noget nyt." (citat: Børsens Management Leksikon. Børsens Forlag, 2006. Side 225). Og så skal brugerne lige sættes ind i processen.

I bibliotekssammenhæng må det være noget med at inddrage brugeren i udviklingen af fremtidens bibliotek og de forskellige ydelser som bibliotekerne tilbyder. På godt dansk brugerinddragelse.

Brugerdreven innovation er også et begreb man kan dække sig bag, som et andet figenblad, når der ikke er andet i argumentationsskuffen. Eller som den tidligere Jubii.dk-direktør Martin Thorborg siger det på hans blog: "Det store buzzword for tiden er Brugerdreven Innovation. Virksomhedsledere falder over hinanden for at prale med at de lytter til kunden og udvikler produkter i samarbejde med dem. Undskyld mig, men er det så fantastisk at lytte til sine kunder og udvikle produkter de gerne vil have? Hvad pokker har de gjort før?
Nej det er igen Cirkus Tumpe for voksne der er i spil her. Angste topchefer der lever med risikoen for at sakke bag ud i udviklingen og dermed blive fyret, hyrer dyre konsulenter for at fortælle dem hvad de skal mene og gøre. Konsulenterne fortæller topcheferne at brugerdreven innovation er det de unge vil have og så kører tosse-cirkusset på fuld skrue." (citat: Thorborg.dk. 1. april 2006)

Thorborg er lidt hård. Under fænomenet gemmer der sig nogle værktøjer der kan anvendes i en udviklingsproces.

På sitet Brugerdreveninnovation.dk findes en række cases på brugerdreven innovation. Her kan man læse om firmaet Dameca der producerer anæstesiapparater til de danske hospitaler. I 1990erne oplevede firmaet en vis tilbagegang i salget af anæstesiapparater. Der skulle nytænkning til. Sammen med designvirksomheden Harrit & Sørensen gik de ud og kiggede på hvordan brugerne anvendte maskinerne. Ud fra brugernes adfærd, læger der arbejder på operationsgangen, fandt de ud af at anæstesiapparaterne havde en uhensigtsmæssig design. Et nyt desig blev udviklet ud fra de arbejdsprocedurer som lægerne praktiserede.

Udemærket at Dameca undersøger brugernes behov. Det er grundig produktudvikling.

Værktøj

Det er nødvendigt at skelne mellem brugerinddragelse og brugerdreven innovation. Fordi der åbnes op for brugerinddragelse, f.eks. via sociale software, resulterer det ikke automatisk i brugerdreven innovation. Den brugerdrevne innovation kan komme, hvis de erfaringer der opnåes via de sociale software bruges til at vidreudvikle dem, til at omforme biblioteksrummet eller til at udvikle nye produkter.

Kigger mabag hypen, dækker brugerdreven innovation over nogle forskellige værktøjer. Som Martin Thorborg er inde på, er det tåbeligt ikke at tage brugerne med i udviklingen af nye produkter - eller bruge deres viden til at forbedre de eksisterende tilbud.

Her er det at brugerdreven innovation bliver relevant. Ikke som et nyt vidunder, men som en værktøjskasse indeholdende forskellige metoder. Metoder der på forskeligt niveau inddrager brugerne i udviklingsarbejdet.

En anden case er Wisdom of the Kids. På spørgetjenesten Spoergolivia.dk havde mange brugere bedt om at få lov til at hjælpe Olivia. Børnene (for det er nemlig dem Spoergolivia.dk henveder sig til) ville gerne være med. Brugernes ønske om inddragelse blev imødekommet og børnene er nu en ressource der gøre spørgetjenestene endnu bedre. På initivativ af brugerne ændres tjenesten. Det er brugerdreven innovation.

Herefter kan børnene berige tjenesten dag efter dag. Og Spoergolivia.dk udnytter det der på engelsk kaldes wisdom of the crowd. Men det er ikke brugerdreven innovation. Det er brugerinddragelse - det er godt!

Nu hvor brugeren er inddraget på Spoergolivia.dk kan deres involvering bruges til videre udvikling. Observeres børnenes adfærd og deres kommunikere metodisk kan der hentes ny viden, som kan bruges til forbedringer af børnebiblioteksrummet, Spoergolivia.dk o.l.

Det gælder om at hente viden fra og om brugerne og inddrage dem i udviklingen af biblioteksvæsnet - både analogt og digitalt.