mandag den 11. maj 2009

Arven efter Bush

Bush har forladt Det Hvide Hus, men hans efterfølger har fået en tung arv. Den indbefatter to krige og en juridisk debat om Det Hvide Huses stilling overfor kongressen.

I bogen Arven efter Bush stiller Anders Henriksen skarpt på det Bush-administrationens argumenter for lovligheden af tortur, tilbageholdelsen af fanger på Guantanamo og retfærdiggørelsen af krigen mod terror. Bogen gør det klart, at for at forstå Bush-regimets beslutninger, er det nødvendigt at se på dets syn på præsidentens beføjelser og kongressens ditto.
De rådgivere som Bush omgav sig med, var tilhængere af den kontroversielle teori om den udøvende magts enhed. En teori der støtter et stærkt præsidentembede, i hvis politik kongressen ikke skal blande sig.

Henriksen, Anders D.
Arven efter Bush : Præsidentembedet og krigen mod terror. Gyldendal, 2009. 287 sider. ISBN: 978-87-02-07693-6.
Opstilling på biblioteket: 98.636

I en anmeldelse af Arven efter Bush, på Historie-online.dk skriver historiker Martin Kryhl Jensen:

"Analysen indeholder vel at mærke både juridiske og historiske aspekter, og man føler sig som læser ganske overbevist af bogens argumentation. Bogen er tillige velskrevet og samtidig let læst til trods for, at der behandles ganske komplicerede problemstillinger."

0 kommentarer: